Fransk klub bekræfter: Vi har forhandlet med Swansea

Det franske storklub Lyon er kommet i økonomisk modvind og er derfor tvunget til at sælge ud af klubbens spillere.

I weekenden blev stortalentet Anthony Martia skippet videre til oprykker-holdet Monaco, og mandag bekræfter klubben, at man også har forhandlet med Swansea om et salg af angriberen Bafetimbi Gomis.

Faktisk var forhandlingerne på et stadie, hvor klubberne var enige om en overgangspris for den franske landsholdsspiller. Men handlen blev i første omgang spoleret, da Bafetimbi Gomis ønskede at blive i klubben, selv om bestyrelsens ville sælge ham.

- Jeg havde det på fornemmelsen, og jeg var næsten sikker på, at vi kunne have overbevist 'Bafe' om at smutte, siger Lyons bestyrelsesformand, Jean-Michel Aulas, til L'Equipe og fortsætter:

- Swanseas bestyrelsesformand kom til Lyon for at underskrive aftalen, og vi kontrollerede, at aftalen var bedre end, hvad han tjener i Lyon.

Mens Bafetimbi Gomis-handlen i første omgang ikke bliver til noget, har Michael Laudrup og Swansea kastet deres kærlighed på Vitesses superangriber Wilfried Bony.

Dagens Gossip