Fransk og italiensk finanslov står til at få ok i EU

Både den franske og den italienske finanslov for næste år ser ud til alligevel at kunne klare sig igennem EU-Kommissionens skrappe nye årlige gennemgang af eurolandenes finanser.

Ifølge nyhedsbureauet AFP alle eurolande frisag i EU-Kommissionen, efter at landene har lavet justeringer i sidste øjeblik som reaktion på skrappe advarsler i sidste uge.

Økonomikommissær Jyrki Katainen ventes senere tirsdag at komme med en udtalelse om budgetterne.

En anonym kilde tæt på processen siger på forhånd til AFP, at "krisen er afværget", mens en anden siger, at "ingen landes budgetter vil blive afvist".

De 18 eurolande har siden sidste år skullet aflevere deres finanslovplaner til gennemgang i EU-Kommissionen for at sikre, at de lever op til EU's skarpe grænser for det offentlige underskud og statens gæld.

I forbindelse med sidste uges EU-topmøde i Bruxelles offentliggjorde Italien et varselsbrev, hvor økonomikommissær Katainen bad om en forklaring på Italiens "betydelige afvigelse" fra budgetreglerne.

Det handler blandt andet om, at Italien kun sigtede mod at barbere 0,1 procent af sit strukturelle underskud i stedet for de 0,7 procent, der kræves for at overholde EU's grænser.

Det er kendt, at også Frankrig fik brev fra kommissionen. Frankrig sigter mod et budgetunderskud på 4,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i stedet for de tilladte tre procent.

Der har været spekuleret i, om kommissionen endnu en gang ville give Frankrig to år mere til at leve op til kravene.

Ifølge avisen Financial Times blev der i sidste uge også sendt varselsbreve til Østrig, Slovenien, Malta og Finland.

Både Frankrig og Italien meddelte mandag, at de havde justeret deres budgetter.

Den franske finansminister, Michel Sapin, sagde, at han havde fundet næsten 27 milliarder kroner til at bringe budgetunderskuddet ned.

Hans italienske kollega, Pier Carlo Padoan, lovede for sin del at sigte mod at skære 0,3 procent af det strukturelle underskud, samtidig med at Italien vil gøre mere for at reducere sin gæld, der med 133,4 procent af BNP er mere end dobbelt så stor som tilladt i EU.

/ritzau/

Dagens Gossip