Fransk udenrigsminister stopper med udsigt til rådspost

Den franske udenrigsminister, Laurent Fabius, siger onsdag, at han forlader sin post i regeringen.

Hans exit var ventet, eftersom den franske præsident, François Hollande, senere onsdag formentlig vil indstille Fabius til at blive formand for forfatningsrådet, som er Frankrigs øverste forfatningsinstans. Det skriver AFP.

Skridtet forventes at udløse en større rokade i den franske regering. En sådan rokade vil sandsynligvis blive annonceret senere i denne uge.

/ritzau/AFP

Dagens Gossip