Franske soldater dræbte 19 i Mali.

Skrevet af admin

10/12/2013

Dagens topnyheder

Franske soldater dræbte 19 personer under en militæraktion i Malis nordlige ørken, oplyser franske militærkilder.

- Ved en fransk militær operation er 19 islamister blevet dræbt i Malis oprørsområde i den nordlige ørken, siger en militær talsmand til AFP.

- Den franske operation fortsætter nord for Timbuktu. For øjeblikket er meldingerne, at 19 islamister er blevet dræbt, hedder.

Der er ingen meldinger om dræbte eller sårede hos de franske soldater.

En fransk-ledet offensiv i januar tvang de islamistiske grupper, der har forbindelse til al-Qaeda, ud af byerne i det nordlige Mali, deriblandt Timbuktu, Gao og Kidal.

Det afrikanske land har længe været plaget af uro, og Frankrig indledte i løbet af efteråret en større militæraktion for at tæmme islamistiske grupper.

For øjeblikket er der omkring 3000 franske soldater i Mali.

Men jihadisterne har fortsat tilbagevendende angreb mod de fredsbevarende styrker fra. Det nordlige Mali er i fare for at blive et sted, hvor terrorister bliver trænet.FN-styrken skal tage over efter en afrikansk styrke og franske soldater, som rykkede ind i landet i januar. Det var deres opgave at nedkæmpe islamister, som havde taget kontrol over de nordlige dele af landet.

Malis nyvalgte præsident, Ibrahim Boubacar Keita, kæmper for at få fuld kontrol over hæren.

To franske soldater blev dræbt natten til tirsdag i Bangui i den urohærgede Centralafrikanske Republik.

Frankrigs præsident, François Hollande, ventes sent tirsdag i Den Centralamerikanske Republik på vej tilbage til Frankrig fra Sydafrika, hvor den franske leder tirsdag deltog i en mindeceremoni for Nelson Mandela i Johannesburg.

/ritzau/AFP