Freddy Blak sigtet for lækage

Det tidligere medlem af Europaparlamentet og nuværende regionsrådsmedlem Freddy Blak (S) er blevet sigtet for at videregive fortrolige oplysninger i bestikkelsessagen om it-virksomheden Atea og Region Sjælland.

- Vi har sigtet en person for at videregive fortrolige oplysninger. Det skete i sidste uge, siger Kim Kliver, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til DR Nyheder.

Politiet vil ikke fortælle, hvem den sigtede er. Men Freddy Blak bekræfter over for DR Nyheder, at det er ham, det drejer sig om.

Sagen handler om læk af en fortroligstemplet Rambøll-rapport til Weekendavisen om den stærkt omtalte bestikkelsessag.

/ritzau/

Dagens Gossip