Fredensborg: Mand dømt for omfattende svindel med luksusbiler

Den dømte er den 43-årige Kim Thorbjørn Andersen fra Fredensborg, der nu skal halvandet år i fængsel.

Han er dømt for bedrageri og hæleri med blandt andet luksusbiler for mere end fem millioner kroner, skriver Frederiksborg Amts Avis i morgen, torsdag.

Kim Thorbjørn Andersen har tilstået forholdene, hvor der blev svindlet med blandt andet moms i forbindelse med handel med dyre biler af mærkerne Porsche, Mercedes, Rolls Royce og Lamborghini.

Private blev snydt for fire millioner kroner, mens skattemyndighederne blev unddraget en million kroner.

Den dømte har fortalt hvordan han blev truet til svindlen af rockere, og det var en formildende omstændighed. Men altså ikke nok til en dom mindre end halvandet års fængsel.

Han modtog dommen.

Dagens Gossip