Fredericia Kommune fjerner legeplads

Skrevet af Elo Christoffersen

04/10/2012

Mest læste i dag

 

Fredericia Kommune har af sikkerhedshensyn praktisk talt fjernet legepladsen i Fuglsang Skov overfor Dyrehaven i Fredericia.   En sikkerhedskontrol har medført, at legepladsen i Fuglsang Skov overfor Dyrehaven i Fredericia i øjeblikket stort set ikke kan bruges til noget.   - Vi kontrollerer jo løbende sikkerhedsforholdene på de kommunale legepladser. Denne gang kunne vi konstatere, at store dele af træfaciliteterne i skovlegepladsen var begyndt at rådne og dermed snart ville være farlige at bruge. Derfor har vi fjernet det meste af legepladsen, siger Carsten Pedersen, teamkoordinator i Natur & Miljø.   Nye legeredskaber med tiden   - Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvornår der kommer nye legeredskaber, så legepladsen igen bliver attraktiv at bruge, men vi arbejder på højtryk, oplyser Carsten Pedersen.   Indtil da kan børn og barnlige sjæle benytte Anlæggets legeplads nedenfor Hannerup Engvej ved boldbanerne.