Fredericia trækker ansøgning tilbage om værtsskab for Eurovision Song Contest

Det bliver ikke i Trekantområdet, der skal arrangeres Eurovision Song Contest. Trekantområdet Danmark har trukket ansøgningen tilbage om at arrangere den store finale i musikkonkurrencen næste år.

- Vi har trukket ansøgningen tilbage, fordi der kom et tillægskrav fra Danmarks Radio om, at hallen skulle være søjlefri. Og det krav kan vi ikke opfylde i MesseC hallerne, fortæller formand for Trekantområdet Danmark, Jørn Pedersen (V), til Dagens.dk.

Jørn Pedersen, der også er borgmester i Kolding Kommune, håber alligevel, at trekantområdet kan få en økonomisk gevinst ved Eurovision Song Contest.

- Nu bakker jeg op om at Herning bliver værtsby. Herning har ikke hotelværelser nok, så her kan vi byde ind, forklarer Jørn Pedersen.

Nu står kampen om værtsskabet mellem København, Herning og Horsens. Danmarks Radio beslutter i løbet af efteråret, hvilken by der skal arrangere Eurovision Song Contest.

Dagens Gossip