Frederik har været væk i 4 døgn: Eftersøgningshold frygter det værste

Skrevet af Marie Milling

05/10/2015

Dagens topnyheder

Nu er søgefokusset koncentreret om havnefronten. Familien har selv arrangeret, at et dykkerhold leder efter den unge mand, oplyser de fra Missing People i Danmark.

21-årige Frederik Mathias Haar blev sidst set på spisestedet “Burgers” på Jomfru Ane Gade natten til onsdag.

Han gik derfra kl. 2.25, og siden er der ikke nogen, som har set ham.

Politiet og frivillige fra organisationen Missing People har ledt efter ham, men uden held.

Læs også: Politiet i sag om forsvunden 21-årig: Folks henvendelser er det eneste, vi har tilbage

Eftersøgningsholdet fra Missing People koncentrerer sig nu om havnefronten, efter de sidste dage at have afsøgt indre by, 25 boligområder, park og skov.

- Han var synligt fuld sidste gang, man så ham, og derfor leder vi ikke længere ude, forklarer organisationsleder René Nielsen.

Han siger, at eftersøgningen nu har stået på i det antal dage, at deres erfaring siger, at den unge mand formentlig er omkommet.

Men håbet lever stadig både hos eftersøgningsholdet.

Kan ikke spores ved hjælp af mobil
Vagtchefen hos Nordjyllands Politi har tidligere udtalt til Dagens.dk, at den unge mand ikke havde hverken sin mobil eller sit dankort på sig, da han forsvandt, så derfor kunne man ikke spore ham via dem.

Politiet har ikke fået en eneste henvendelse fra nogen, som mener at have set noget, men de er stadig meget interesserede i oplysninger.

- Det er vores eneste mulighed efterhånden, sagde vagtchef Per Vagn Nielsen i lørdags til Dagens.dk.

Frederik Mathias Haar beskrives som spinkel af bygning, med kort lyst hår og 180 cm høj.

Læs også: Politiet efterlyser 21-årige Frederik

Han har en tatovering på højre arm, og da han forsvandt, var han iført en sort jakke med hvidt skolelogo, hvor der stod ‘Gerlev’. Desuden bar han en mørkeblå trøje og cowboybukser.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefonnummer 114.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: