Frederik Løchte spiller sig i ATP-finale

Skrevet af admin

03/01/2014

Dagens topnyheder

Frederik Løchte Nielsen er klar til at spille finale ved ATP-turneringen Chennai Open i Indien.

Den danske tennisspiller vandt sammen med sin makker, Johan Brunström, 6-4, 6-3 over den russisk-indiske duo, Karen Khachanov og Saketh Myneni, i semifinalen i herredouble.

Den dansk-svenske konstellation, der er fjerdeseedet ved Chennai Open, stod for det enlige servegennembrud i første sæt, hvor de ikke havde en eneste breakbold imod sig.

I andet sæt brød Frederik Løchte Nielsen og Johan Brunström til stillingen 2-1, og de sikrede sejren med endnu et servegennembrud til 6-3.

Frederik Løchte Nielsen var også med i herresingle i Chennai, men her tabte han sin kvalifikationsfinale og kom ikke med i hovedturneringen.

/ritzau/