Frederik og Mary rocker til Rolling Stones

Chancerne for at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary overgiver sig til et telt i Roskildes smat torsdag nat er nok forsvindende lille.

Men ikke desto mindre er det royale ægtepar dukket op på festivalen, hvor årets helt store hovednavn, The Rolling Stones, torsdag aften spiller.

Mens kronprinsessen normalt deltager i arrangementer iklædt en smuk kjole, havde hun torsdag aften valgt en mere praktisk påklædning. Der var nemlig dømt flade sko, dynejakke og sorte, stramme bukser.

Kronprinsen var ligeledes klædt ganske afslappet på i jeans og kondisko.

At det er Rolling Stones, der har trukket parret til Roskilde, lagde kronprinsen ikke skjul på.

- Selvfølgelig er vi her for at høre Rolling Stones, fortalte Kronprins Frederik til Ekstra Bladet.

De aldrende rockherrer går på Orange Scene klokken 22.00.

Newspaq

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip