Frederikshavn snupper DM-bronze med remis i Herning

Skrevet af admin

02/04/2015

Dagens topnyheder

Frederikshavns ishockeyherrer vandt DM-bronze efter onsdagens 2-2-resultat ude mod Herning. I bronzekampene spilles der bedst ud af to kampe.

Samlet endte med det med en 5-4 sejr, da det første opgør var endt med en sejr til Frederikshavn på et enkelt mål.

Nikolaj Nedermark blev helten for Frederikshavn med udligningen til 2-2 i tredje periode. Målet blev sat ind fem minutter før slutfløjt.

Forinden havde Mathias Pedersen ellers bragt Herning foran 1-0 med en lynscoring efter blot 24 sekunder. Men Adam Miller udlignede for Frederikshavn bare et minut senere.

Flere mål blev der ikke scoret i første periode, men i anden periode slog Mathias Pedersen til igen med et føringsmål, men det var ikke nok til tage sejren.

Til stor skuffelse for størstedelen af de 1524 tilskuere udlignede Frederikshavn endnu en gang og snuppede bronzemedaljerne.

/ritzau/