Fremgang for bybusserne i Aarhus

Det går godt for bybusserne i Aarhus. Juli, august og september viser øgede indtægter i de århusianske bybusser, oplyser Midttrafik.

Indtægterne gennem salg af kontantbilletter, klippekort og månedskort ligger lige nu 5 procent over 2012-niveauet. Hvis tendensen fortsætter året ud, så ender indtægterne for hele 2013 med at være 8-9 millioner kroner højere end i 2012.

Midttrafik tror, at det især er omtalen af mere kontrol og dobbelt op på kontrollerede busser, der har fået flere kunder til at trække en billet eller købe klippekort.

Dagens Gossip