Fremmed mand slog pige på cykel

Den ti-årige pige var på vej hjem, da hun kom cyklende på Hovedgaden i Svinninge ved Holbæk i går ved 17-tiden. En fremmed mand passede hende op, og sagde at hun så smuk ud.

Pigen havde dog ikke lyst til at tale med manden, så hun cyklede videre. Men hun traf ham igen lngere nede ad vejen nær bageren på Hovedgaden. Her slog han hende med flad hånd i baghovedet og tog fat om hendes arm.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Pigen formåede dog at vriste sig fri, og cyklede derfra, mens manden skældte hende ud.

Manden bliver beskrevet som ikke-dansk og talte dansk med accent. Han er mellem 25-30 år gammel og ca. 180 centimeter høj. Han havde kort, brunligt strithår, et ar på venstre kind og en tatovering på en finger på venstre hånd. Han havde en sort hættetrøje, blå cowboybukser og grå stofsko på. Han kørte på en sort cykel.

Lokalpolitiet i Holbæk vi gerne høre fra folk, der ved, hvem manden er, på telefon 114.

Dagens Gossip

Dagens TV