Fremrykkede fødsel: Kræftsyg far fik én nat med søn inden sin død

Skrevet af Ann Katrine Warren

30/05/2013

Mest læste i dag

- Vi fik en nat sammen som famile hjemme i lejligheden i Hamna. Det betyder alt for os.

Sådan siger norske Katrine Lilleng Karlsen, som i løbet af en uge i april blev mor til parrets længe ventede barn og mistede sit livs kærlighed.

Den lille dreng Isak blev til i parrets sidste forsøg på at blive gravide, inden den 27-årige Ole André Espedal begyndte i kræftbehandling. Det skriver vg.no.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Da Katrine Lilleng havde 19 dage til termin, opfordrede en kræftlægen hende til at få sat fødslen i gang, så far og søn kunne nå at mødes. Få dage senere rejste den 26-årige mor hjem til sin dødssyge mand med deres nyfødte søn. Det blev den første og sidste nat, familien fik sammen.

- Jeg er sikker på, at Ole ventede på Isak André. Jeg tror, han mobiliserede sine sidste kræfter, så vi kunne få de timer sammen som familie. Heldigvis kom Isak, da vi mest trængte til ham. Vi kalder han mirakelgutten, siger Katrine Lilleng Karlsen.

Ole André Espendal fik sidste år konstateret en ondartet hjernesvulst, og den aggressive kræft kunne ikke bortopereres.

Dagen inden han skulle begynde i behandling, gik det op for parret, at den hårde kemoterapi ville ødelægge hans muligheder for at få børn. Lægerne gav parret én dag til at forsøge at blive gravide, men da de allerede havde prøvet i længere tid, troede ingen af dem, at det ville lykkedes.

14 dage senere fandt Katrine Lilleng Karls ud af, at hun var gravid.

LÆS OGSÅ: Gravid kvinde døde, fødte og blev vækket live igen

I løbet af vinteren fik Ole det markant dårligere, og i februar blev parret gift ved et hjemmebryllup. Til sidste mistede han også synet. Men han nåede at holde sin søn i sine arme.

- Det blev så følelsesladet, da jeg kom hjem med Isak, og så Ole sidde i sin stole. Jeg lagde Isak i favnen på Ole. Han blev stor i øjnene. Jeg husker, jeg sagde: "Jeg er kommet med din søn. Vi klarede det", fortæller Katrine.