Fremtidens lærere får færre timer i skolen

Det bekræfter formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium Erik Knudsen over for metroxpress.

»Det virker umiddelbart paradoksalt. Men tanken med den nye læreruddannelse er, at lærerstuderende skal tage et større ansvar for deres egen uddannelse.«

Det kommer mildest talt bag på de lærerstuderendes formand, Bob Bohlbro. Han frygter, at en del lærerstuderende kommer ud som halvstuderede røvere:

»Jeg er fuldstændig paf. Formålet med den nye læreruddannelse var, at vi skulle have flere undervisningstimer. Det har professionshøjskolerne forpligtet sig til.«

Også Dansk Folkeparti, som er forligspartner på den nye læreruddannelse, er dybt forundret.

»Professionshøjskolerne skal ikke bruge den frihed, de har fået, til at skære ned på antallet at undervisningstimer i nogle fag. Det er ministerens ansvar at sikre, at det ikke sker,« siger uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen (DF) til metroxpress.

Partiet vil nu bede uddannelsesminister Morten Østergaard (R) forklare, hvordan han vil sikre, at alle studerende på den nye læreruddannelse får flere undervisningstimer.

BNB

Dagens Gossip