Fri bro: Trafikken over Lillebælt kører igen som normalt

Trafikken over den gamle Lillebæltsbro kører igen på normalt niveau, oplyser Banedanmark.

Især togpassagerne har været ramt af forsinkelser henover Lillebælt, efter at en køreledning faldt ned og spærrede broen for både tog- og biltrafik.

For bilisterne var problemet knapt så stort, da de jo kan køre via den nye Lillebæltsbro, men togene kunne i perioder ikke krydse bæltet.

Derfor blev der indsat busser, der krydsede bæltet mellem Middelfart og Fredericia i de sene aften- og nattetimer.

Natten til søndag gennemførte Banedanmark så de sidste reperationer på broen, og nu kører al trafik altså igen som sædvanligt.

Dagens Gossip