Frifundet for incest får ikke ekstra i erstatning

138.000 kroner er tilstrækkelig kompensation til en jysk mand, der blev frifundet i en incestsag.

Det fastslår Vestre Landsret tirsdag i en dom, hvor dommerne afviser, at den 49-årige har krav på yderligere erstatning.

I 2009 sad manden varetægtsfængslet i nogle måneder, da han var blevet sigtet for seksuelle krænkelser.

Det endte med, at landsretten frifandt ham for anklagen, og derefter rejste hans advokat krav om en erstatning på i alt 746.000 kroner.

Men først har byretten i Holstebro og nu også landsretten afvist at lægge yderligere beløb oven i det, som han allerede er blevet tilkendt af anklagemyndigheden.

Samtidig med nederlaget er han tirsdag dømt til at betale udgiften til advokat ved by- og landsret.

I Jyllands-Posten har mandens advokat tidligere i år kritiseret myndighederne for at svigte de frifundne.

Advokat Bjarne Vium sagde blandt andet:

- Det er inkonsekvent, at samfundet står til rådighed for folk, som er blevet dømt og skal hjælpes tilbage til et normalt liv uden for fængslet, men hvis man bliver frifundet efter en varetægtsfængsling, er der ikke en sjæl, der hjælper.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip