Frisko-ejer meldte sig selv i sag om prisfusk

Det er dog ikke styrelsen, der har snuset sig frem til sagen. Tværtimod er det Unilever selv, der kontaktede myndighederne, efter et internt kontrolprogram sidste år blinkede gult ud for aftaler med Coop og Dansk Supermarkeds Netto-kæde, der drejede sig om ismærket Frisko, forklarer Unilever Danmarks administrerende direktør Jens Voldmester til Berlingske Business.

»Vi havde en gennemgang af samtlige vores kontrakter - ikke bare inden for is - og her faldt vi over de to kontrakter. Vores advokater fortalte os, at de kunne forstås som et forsøg på at styre udsalgspriserne, og derfor gik vi til konkurrencemyndighederne,« siger Jens Voldmester.

Unilever Danmarks direktør forklarer, at koncernen bestræber sig på at gennemgå samtlige aftaler hvert andet år. Det blev til knap 4.000 aftaler i denne omgang, og heraf var der så to tvivlsomme, der omhandlede en indtjeningsgaranti for Unilever Danmark i samarbejdet med Coop og Netto, som med Jens Voldmesters ord kunne blive udsat for en »forkert tolkning«, der »kan forstås et forsøg på bindende videresalgspriser«.

Jens Voldmester afviser blankt, at man kan se sagen er udtryk for, at Unilever Danmark bevidst har indgået en ulovlig prisaftale.

»For det første ønsker vi udelukkende at spille på den rigtige side af stregen, for det andet bruger vi mange ressourcer på vores compliance-regler - det vil sige vi både uddanner vores medarbejdere til og sørger for, at vi overholder gældende lov i et land,« siger han og tilføjer:

»Der er alene tale om et beregningsgrundlag for to af vores kunder om en indtjeningsgaranti. Vi har på ingen måder forsøgt at diktere nogle priser, men det kan altså tolkes som om, vi har forsøgt på det.«

At sagen, der begyndte med at Unilever så sig nødsaget til at kontakte myndighederne, er endt med et rødt håndaftryk på kinden og en tur i skammekrogen, huer ikke Unilever Danmarks administrerende direktør - men han accepterer styrelsens afgørelse og bøden.

»Vi er selvfølgelig kede af at have fået en bøde, men vi accepterer den, og sådan er det bare. Uanset om bøden havde været på en krone, halvanden million eller andet, så er vi da kede af, at vi har fået en bøde for at overtræde en lov, hvor det ikke har været påtænkt,« siger Jens Voldmester til Berlingske Business.

Mens Unilever Danmark-direktøren mener, at det var uklart, om aftalerne var på den rigtige eller forkerte side af stregen, så er der ingen slinger i valsen i bødeforlægget fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her fremgår det klokkeklart, at styrelsen anser aftalerne mellem Unilever Danmark og henholdsvis Coop og Netto som »konkurrencebegrænsende«.

Bødestørrelsen på halvanden millioner kroner er desuden i den høje ende. Rammen for bødestraf i den slags sager lød på mellem 400.000 kroner og netop 1,5 millioner kroner under den tidligere lov, som denne sag falder under. I foråret trådte den nye lov og skærpede lov så i kraft, og herefter er bødeintervallerne intet mindre end tidoblet.

Coop og Dansk Supermarked er ikke blevet straffet i sagen på trods af, at de har været med til at indgå de omstridte aftaler. Det skyldes ifølge vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Kim Sparlund mest af alt, at styrelsen har som normal praksis at gå efter leverandøren, der har taget initiativ til lovbruddet.

»Vi kører kun sag mod medaftalerne, hvis vi kan se, at de har haft en særlig aktiv rolle i det,« siger Kim Sparlund og tilføjer:

»Det er klart, at Coop og Dansk Supermarked har aftalt det. Dermed har de været med. Men det er altså ikke noget, vi straffer.«

 

Dagens Gossip