Frivillige er guld værd i ghettoer

Lektiecaféer, ungdomsklubber, fastelavns- og julefester, som styrker fællesskabet i socialt udsatte boligområder, ville ikke finde sted uden frivilliges indsats.

Syv ud af 10 boligsociale aktiviteter er helt afhængig af frivilliges arbejdskraft. Det viser en ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling.

- I vores kortlægning kan vi se, at der bliver brugt frivillige som en del af det sociale arbejde i stort set alle landets socialt udsatte boligområder, siger konsulent Frederik Mühldorff Sigurd fra Center for Boligsocial Udvikling.

Undersøgelsen kortlægger frivilliges indsats i forbindelse med de helhedsplaner, der er lagt for de enkelte boligområder. Den viser, at langt de fleste aktiviteter er drevet af ulønnede ildsjæle.

De frivillige er oftest beboere fra området, og selvom det er en bred vifte af mennesker, er der overvægt af kvinder mellem 35 og 55 år.

Det er både ressourcestærke, men også isolerede eller svage beboere, som bliver en del af et fællesskab og får et meningsfuldt indhold i hverdagen.

- Frivillige er en stor ressource både i kraft af deres arbejdstid og i kraft af deres lokale kendskab og netværk, siger konsulenten.

De inddrages typisk til at hjælpe med lektiecaféer, klubber for børn og unge, idrætsaktiviteter eller større arrangementer såsom fastelavns- eller sommerfester.

Ildsjælene gør en stor forskel, siger Frederik Mühldorff Sigurd.

- De er med til at skabe mere liv og flere sociale aktiviteter. Det frivillige arbejde betyder, at de enkelte beboere får en mere meningsfuld hverdag, siger han.

- For boligområdet betyder det, at forskellige beboergrupper mødes og får kendskab og tillid til hinanden, og det er med til at styrke hele boligområdet, tilføjer Frederik Mühldorff Sigurd.

Det er med til at modvirke nogle af de spændinger, der ellers kan opstå i de udsatte boligområder, som blandt andet kendetegnes ved en høj andel af beboere, som står uden for arbejdsmarkedet, forklarer han.

/ritzau/

Dagens Gossip