Frivillige har fået forbud af politiet: Søg ikke efter Emilie Meng i disse områder

Skrevet af admin

05/08/2016

Mest læste i dag

Siden den 10. juli har Emilie Meng, der hvis hun lever vil være 18 år, været sporløst forsvundet.

Og på trods af en massiv eftersøgning af både politiet og flere hundrede frivillige, er der stadig ikke lykkedes dem at lokalisere den unge pige.

I håber om snart at finde hende og for ikke at ødelægge eventuelle vigtigt spor, har politiet nu valgt at forbyde frivillige i at søge i bestemte områder, det skriver sn.dk.

Indsatsleder fra Missing People, Lars Jensen, bekræfter overfor sn.dk, at politiet har udpeget områder, hvor der ikke må søges.

- Jeg vil ikke sige, hvilke områder det drejer sig om, men der er tale om både natur- og byområder, siger 51-årige Lars Jensen til Sjællandske. Han vil heller ikke fortælle, hvilke områder frivillige fra Missing People vil gennemsøge ved dagens eftersøgning, der indledes kl. 11.00 fra cafeteriet på Storebæltsvej 50.

Læs også: Eftersøgningen af Emilie peger mod vandet: 'Vi har jo været alle andre steder'

At der ikke må ledes i bestemte områder bekræfter politikommissær og efterforskningsleder, Marianne Roed, Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

- Vi er i løbende kontakt med folkene fra Missing People, og de fortæller på forhånd, hvor de har tænkt sig at lede efter Emile Meng. Der er dog visse områder, hvor vi ikke vil have, at de går, siger hun til sn.dk.

Hun tilføjer, at det er områder, som politiet gerne selv vil se nærmere på af flere årsager. Hvilke årsager ønsker hun ikke at komme ind på.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: