Froch lun på tredje Kessler-kamp

Og hele vejen gennem natten virkede englænderen til at vakle. Enten kommer et møde med den ubesejrede amerikaner André Ward, som allerede har besejret Froch én gang.

Eller også bliver det en tredje kamp mod Mikkel Kessler. 

- Jeg har før sagt, at jeg ikke er så vild med at bokse mod André Ward. Jeg kan besejre ham. Jeg ved, hvordan han skal besejres. Men han er ikke interessant. Han er ikke en underholdende bokser. Han er stilist. Han er effektiv. Han ved, hvad der skal til for at vinde en boksekamp. Men folk falder i søvn, når de ser ham bokse. Der er intet for publikum, sagde Carl Froch efter sin pointsejr over Mikkel Kessler - mens André Ward fornærmet lyttede efter en meter derfra. 

- Mikkel Kessler og jeg giver publikum noget for pengene. Vi står tå mod tå og vi giver alt, hvad vi har, mens vi kigger hinanden i øjnene. Mikkel er også en underholdende bokser, og jeg tror, der er meget større interesse for en tredje kamp mellem Kessler og Froch, sagde englænderen, som straks medgav, at en tredje kamp formentlig vil være mest retfærdig på neutral grund. 

- Mikkel Kessler vil ikke til England igen. Det kan jeg godt forstå. Jeg skal ikke til Danmark. Vi må se, om vi kan finde en neutral arena. Det er rimeligt, sagde Froch, som igen og igen udtalte respekt og en form for empati for den danske modstander. Men Froch er nu ikke helt afvisende over for Ward. 

- Jeg har tabt to gange i min karriere. Jeg tabte til Kessler, og nu har jeg fået min revanche. jeg tabte til Ward. Hvor stort ville det ikke være, hvis jeg også revancherede den, spurgte Froch. 

- Men vi må vente og se. Ward vil ikke til England, men jeg har været i USA og møde ham. Det sker ikke igen. Han må herover, sagde Froch, inden han manager supplerede: 

- Hvad skal Ward gøre, hvis ikke han vil herover? Vi har bælterne. Hvad skal han finde på, hvis ikke han vil rejse en gang imellem. Vi har trumferne. Vi kan bestemme, hvad vi vil, sagde Frochs manager.

Dagens Gossip