Froch: Vil hellere bokse Kessler igen fremfor Ward

Efter Carl Froch i weekenden besejrede danske Mikkel Kessler på point i O2 Arena i London, mente de fleste vel, at englænderen nu skulle sætte alt ind på også at hævne sit nederlag tidligere i karrieren til amerikaneren Andre Ward.

Men nej, ikke nødvendigvis hvis det står til den nu dobbelte verdensmester i supermellemvægt.

Carl Froch vil nemlig langt hellere bokse en tredje kamp mod Mikkel Kessler end gå i ringen mod Andre Ward.

- Hvis Mikkel Kessler og jeg boksede igen, så ville det endnu blive en 50/50 kamp, som kunne gå hvilken som helt vej, siger Carl Froch til Sky Sports og fortsætter:

- Jeg vil meget hellere møde en som ham (Kessler, red.) end Andre Ward, fordi Ward er en bokser, der går efter at ødelægge kampen. Han vinder kampene via sine 'tricks'. Det er ikke særlig underholdende og en rædselsfuld kamp at være en del af.

Carl Froch er dog usikker på, om Mikkel Kessler, der nu overvejer sin karriere, ønsker en tredje kamp mellem de to.

- Jeg er ikke sikker på, om Mikkel Kessler vil komme tilbage efter en tredje kamp. Men hans boksestil og min stil er lavet til endnu en kanonkamp, slår han fast.

Med sin sejr mod Mikkel Kessler er Carl Froch nu både indehaver af WBA og IBFs VM-bælter.

 

Dagens Gossip