Frøs ekspanderer i Rødding

Frøs udvider sit filialnet, mens de store pengeinstitutter lukker og slukker i de mindre byer.

Kort før jul åbnede Frøs en afdeling i Fredericia, og nu udvider sparekassen i hjembyen Rødding som en konsekvens af, at kunderne strømmer til, skriver Radio Globus.

I 2013 kom der 17 nye kunder ind ad døren på hver åbningsdag – eller i alt 4.333.

Udvidelsen sker på Torvet i Rødding, hvor sparekassen har købt Martin Møllers ejendom til overtagelse 1. april 2014.

Til sommer, formentlig 1. august, er Frøs klar til at byde kunderne velkommen i nye og tidssvarende lokaler.

Dagens Gossip