Frøs kom ud af 2012 med et overskud på 22,5 millioner kroner

Frøs Herreds Sparekasse (Frøs) mærker ikke meget til finanskriser. Tværtimod kan den lokale sparekasse præsentere et overskud på 22,5 millioner kroner før skat. Det viser årsregnskabet.

I 2012 har Frøs slået egne tidligere rekorder i antal nye kunder: 18 nye kunder på hver åbningsdag eller 4.587 i løbet af året.

Frøs vil understøtte vækst

- I forhold til landsgennemsnittet, så oplever vi et positivt aktivitetsniveau, hvilket er glædeligt, når vi fortsat ser, at de små og mellemstore virksomheder stadig er hårdt mærket af krisen. Vi vil rigtig gerne have flere penge ud at arbejde i det syd- og sønderjyske. Vi finansierer med glæde endnu flere gode og sunde projekter lokalt, som kan sætte skub i væksten i vores landsdel. Vi kender i hvert fald ikke til den berømte kreditklemme, siger Kurt Jensen, administrerende direktør i Frøs.

Trods god vækst i ind- og udlån er det lykkedes at skære 5 pct. af omkostningerne.

Dagens Gossip