Froome sætter alle på plads på hård Tour-enkeltstart

Chris Froome vandt torsdag sin anden etapesejr i årets Tour de France.

Den britiske cykelrytter fra Sky-holdet var bedst på 18. etape, en enkeltstart på 17 kilometer i opadgående terræn.

Froome var i mål 21 sekunder foran hollænderen Tom Dumoulin (Giant-Alpecin).

I den samlede stilling udbyggede Chris Froome føringen til de nærmeste konkurrenter, der blandt andre tæller hollænderen Bauke Mollema (Trek), briten Adam Yates (Orica-Bikeexchange) og colombianeren Nairo Quintana (Movistar).

Fredag skal Tour de France-feltet ud på en hård bjergetape.

Løbet slutter søndag med den traditionsrige etape til Paris.

/ritzau/

Dagens Gossip