»Frost« fryser rivalerne ud

Skrevet af Aller

03/02/2014
Tegnefilmen løb med fire af de mest eftertragtede trofæer, da branchen fejrede det forløbne års bedste produktioner. »Frost« slog stærke rivaler som »Monsters University«, »Grusomme mig 2«, »Croods« og »Ernest & Célestine« i kampen om titlen som bedste film. Chris Buck og Jennifer Lee kunne ligeledes forlade festen på Royce Hall i Los Angeles lørdag aften med prisen for bedste instruktion, ligesom Josh Gad vandt i kategorien for bedste stemme. Gad lægger stemme til figuren Olaf - en rolle der i den danske version spilles af Martin Brygmann. Desuden vankede der et trofæ for bedste scenografi og musik. »Croods« snuppede tre af Annie-statuetterne, mens »Monsters University« måtte nøjes med to. Uden for konkurrencen var der ærespriser til Steven Spielberg, den japanske mangakunstner Katsuhiro Otomo og effektmageren Phil Tippett, som alle blev hædret med den såkaldte Winsor McCay Award for deres mangeårige indsats i animationens tjeneste.

Dagens topnyheder