Frygt for at flere danskere drukner

Nu frygter Trygfonden, der står bag 35 livredderposter med cirka 200 livreddere på danske strande, at vi kommer til at se en lignende udvikling i Danmark, skriver Berlingske.

Det skyldes ikke mindst, at hver ottende danske kommune ikke tilbyder folkeskoleelever regulær svømmeundervisning, oftest fordi der er for langt til en svømmehal.

I stedet får de såkaldt tørundervisning, eller som Trygfondens kystlivredningschef Erik Bech sarkastisk udtrykker det: »PowerPoint-svømmeundervisning«.

På den anden side lukker man ligesom i Tyskland også nedslidte svømmehaller i Danmark. Mens der i 2001 var 275 svømmehaller med baner på minimum 25 meters længde herhjemme, er antallet faldet til 259 i år svarende til et fald i antallet på seks procent. Det fremgår af en aktuel rapport fra Lokale- og Anlægsfonden.

»På den baggrund er vi bange for, at de senere års nedadgående kurve over antallet af fatale drukne- og badeulykker i Danmark vil blive brudt, og at vi igen vil begynde at se mange drukneulykker. Svømmeduelighed er lige så vigtig, som det er at lære at læse og skrive. Det er en færdighed, som alle danske skolebørn bør lære, og som man kan dø af, hvis man ikke har fået det lært,« siger Erik Bech.

Ifølge undervisningsbekendtgørelsen er det ikke noget krav, at danske skolebørn skal have svømmeundervisning i vand. Blot fremgår det, at børnene skal have kendskab til svømning.

En af de kommuner, der har draget konsekvensen, er Lyngby-Taarbæk nord for København. Her besluttede kommunalbestyrelsen for et par år siden af sparehensyn at lukke kassen for særtilskud til svømmeundervisning på kommunens ni folkeskoler. I stedet lod man det være op til den enkelte skole, om man inden for skolens egen økonomiske ramme ville ofre penge på svømmeundervisning.

»På den baggrund besluttede cirka halvdelen af skolerne at droppe svømmeundervisningen helt. Og det er typisk de skoler, der ikke selv har en tilknyttet svømmehal, og som dermed har en del omkostninger til bustransport,« forklarer formanden for Børne- og Ungdomsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune, Trine Nebel Schou (R).

Hun tilføjer, at det var »en pinlig beslutning, som jeg ikke er stolt af, for i forhold til kommunens samlede budget på cirka fire milliarder kroner er det jo peanuts, det handler om.«

Men hun forklarer også, at beslutningen i vidt omfang har forældrenes opbakning, fordi man har forståelse for, at i sparetider må skolerne prioritere elevernes faglighed i de traditionelle boglige fag.

»Desuden mener de fleste forældre, at det i højere grad må være deres eget ansvar at lære deres børn at svømme,« siger Trine Nebel Schou, der dog erkender, at man risikerer, at nogle børn aldrig får lært at svømme.

I Rådet for Større Badesikkerhed ryster man på hovedet over en beslutning som den, man har taget i Lyngby-Taarbæk Kommune.

»Det er en glidebane, kommunerne bevæger sig ind på, for vi vil komme til at se et stigende antal danske unge, der ikke får lært at svømme. I sidste ende vil det kunne medføre, at nogle af dem drukner. Det første baderåd hedder »Lær at svømme«, og det bør kommuner og skoler tage alvorligt, især i et land med så meget kyst som Danmark,« siger rådets formand, Sven Hedegaard.

I de seneste dage er to badende druknet ved den jyske vestkyst, en 25-årig herboende af afghansk afstamning og en 69-årig tysk turist.

Dagens Gossip