Frygt for karakterpres på videregående uddannelser

Ansøgertallet slår alle rekorder med ni procent flere end sidste år, men de mange uddannelseslystne unge øger presset på de videregående uddannelser, skriver Berlingske.

Det er især risikoen for, at de stadig stigende adgangskvotienter på de videregående uddannelser presses yderligere i vejret af de mange ansøgere, der kan blive et stort problem, fastslår adjunkt ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet Jens Peter Thomsen, der har forsket i videregående uddannelser.

»Universiteterne har stort set ikke udvidet antallet af pladser, og med flere og flere ansøgere, vil adgangskvotienterne jo unægteligt stige. Hvis de unge ikke har sørget for at søge alternativer til drømmeuddannelsen, kommer vi jo til at se tusindvis af ansøgere stå uden en studieplads i morgen,« siger han.

Flere uddannelser kræver med et stigende antal ansøgere inden for de seneste år topkarakterer i bytte for en studieplads. I 2009 krævede 29 uddannelser et karaktergennemsnit på 9,0 eller derover, mens det tal i 2012 var steget til 52.

Udover de rekordmange ansøgere kan stigningen også hænge sammen med den nye karakterskala, der blev indført i skoleåret 2006/2007 som afløser for 13-skalaen. Ambitionen er, at ti procent skal have den højeste karakter, 12, og det betyder, at eksamensbeviserne inden for de seneste år har rummet betydeligt flere topkarakterer end tidligere.

Desuden blev 1,08-reglen indført i 2009. Bonusreglen, der betyder, at man må gange sit snit med 1,08, hvis man søger ind på en videregående uddannelse inden for to år efter den adgangsgivende eksamen, og det kan også være en kvotientpresser.

Over halvdelen af årets ansøgninger er stilet til landets universiteter, men her meldes der om meget få ekstra pladser til de uddannelseslystne unge. Københavns Universitet, der er det mest søgte, har eksempelvis øget optaget med 300-400 studerende hvert år i de seneste to år, mens der i år kun oprettes omkring 40 ekstra pladser. Og det er en udvikling, der bekymrer de studerende.

»Det er rigtig ærgerligt, at der ikke oprettes flere pladser, så der ikke er plads til de mange unge mennesker, der udviser ansvar og gerne vil uddanne sig. Vi frygter, at der er rigtig mange, der kommer til at få afslag, fordi universiteterne er så pressede,« lyder det fra næstformand i Danske Studerendes Fællesråd, Rasmus Markussen.

Socialdemokraternes forskningsordfører, Mette Reissmann (S), maner til ro og opfordrer til, at man venter på de officielle tal, der offentliggøres ved midnat.

»Vi afventer tallene, og så må vi gå i dialog med universiteterne og finde ud af, hvad vi skal gøre, hvis det viser sig at stå helt skidt til med antallet af afslag,« siger hun til Berlingske.

Mette Reissmann understeger samtidig, at det er regeringens ambition, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, og at 25 procent skal have en universitetsuddannelse, men at uddannelserne skal matche arbejdsmarkedets behov.

»Vi skal jo ikke lade arbejdsmarkedet flyde over med folk, der ikke kan få et arbejde, så der skal selvfølgelig ikke være frit optag på alle studier. Derfor er vi hele tiden i dialog med universiteterne og erhvervslivet omkring, hvor der er behov for, at de studerende motiveres til at søge ind til næste år, så vi kan få dem pejlet i den rigtige retning,« siger ordføreren og henviser til, at Folketinget til efteråret skal i gang med at diskutere taxameterordninger på universiteterne.

Dagens Gossip