Frygt for skolelukninger

Der er stor frygt blandt forældrene til børn i de små skoler i Koldings opland.

Årsagen er, at Kolding Kommune skal spare fem millioner kroner på skoleområdet.

Blandt dem der er bange for at blive ramt af sparerunden, er forældrene på Eltang Skole. Den var nemlig også truet af lukning for tre år siden, skriver DR Trekanten.

Borgmester Jørn Pedersen bekræfter, at der skal spares omkring fem millioner kroner på skolerne, men håber ikke at det bliver nødvendigt at lukke dem og understreger videre, at beslutningen endnu ikke er truffet. Forslaget skal først behandles i uddannelsesudvalget.

Dagens Gossip