Frygtede drukneulykke i Vejle: Bil skubbet i havnen

Der var i morges frygt for at der var personer i en bil i havnen i Vejle.

Vejle Brandvæsen fik melding om en drukneulykke klokken 8.15 og så rykkede både brandvæsnet og politiet ud til havnen.

- Vi kunne se en bil i vandet, men vidste ikke om der var mennesker i bilen, fortæller indsatsleder hos Vejle Brandvæsen, Jan Lehmann til dagens.dk.

Dykkere blev sendt i vandet for at undersøge bilen og det viste sig heldigvis, at der ikke var nogen i køretøjet. Politiet gennemgik overvågningsbilleder fra stedet og det viste sig, at to personer ved 4.40-tiden i nat skubbede bilen i havnen.

Vejle Brandvæsen fik også bilen bjærget op på land, så en forurening kunne undgås.

Dagens Gossip