"Frygter du blomsten og bien-snakken": Så se de gode råd her

Skrevet af Marie Milling

15/04/2015

Dagens topnyheder

Det behøver ikke at være så højtideligt.

Det er et af de gode råd, som Sex og Samfund giver videre til de forældre, som ikke helt ved, hvordan de skal gribe det an, når der skal tales om seksualitet og krop med ungerne.

Mange vil nok synes, at netop udgangspunktet med blomster og bier leder tankerne hen på en gammeldags måde at tale om sex.

Læs også: Sådan kommer du af med hovedpinen  på under 1 minut - prøv selv her

Derfor er der her nogle gode råd, når man skal tale med sine børn om sex, seksualitet, krop og trivsel.

For eksempel understreger Marianne Lomholt, som er national chef for Sex og Samfund, at det er vigtigt ikke at afvise barnet.

'Det taler vi om, når du bliver større'
En ting, man skal undgå, er at sige: “Det taler vi om, når du bliver større.” Hvis barnet kommer og åbner op, skal man være imødekommende.

Hun forklarer, at det aldrig er for tidligt til at tage vigtige snakke om kroppen og seksualitet, så længe man gør det alderssvarende.

Mange forældre har sikkert følelsen af, at ‘det er da for tidligt,’ men kan ikke komme tidligt nok i gang, siger hun.

Har man først én gang afvist børnene, så er det ikke sikkert, de kommer igen.

Børn og forældre vil fra begge sider gerne tale om dette emne, men der er bare nogen, forklarer Marianne Lomholt, som ikke ved, hvordan de skal gribe det an.

Start tidligt
Derfor er det også vigtigt, man starter tidligt, så man kan få skabt et sprog, som man sammem kan bruge til at tale om sex, krop og seksualitet.

Der er ikke nogle generelle regler for, hvilke ord, som er gode at bruge, eller hvor detaljeret man må være.

Forældre er jo eksperter på deres eget barn, og derfor er det bedst, at de vurderer, hvad der er passende at sige i en samtale.

Hun understreger, at det også vil være forskelligt fra familie til familie, hvor åbenmundede man er, og det er også forskelligt, hvor udviklet barnet er.

Udover at man måske også skal være opmærksom på, om ens egen opfattelse af sex ikke skal komme i vejen for barnets seksualitet, så er der til sidst én ting, hun synes er rigtig vigtig:

Man skal respektere sit barns grænser. Hvis dit barn siger, at det ikke rigtig har lyst til at snakke mere, så skal man stoppe. På den måde lærer barnet også, at deres grænser skal respekteres, fortæller hun.

Hvis man vil have gode råd i forhold til alderssvarende snakke, så har Sex og Samfund pjecer, som man kan finde på deres hjemmeside her.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: