Fugl flyver ind i Mariannes hus: Nu går hendes video verden rundt

Skrevet af Sol Stoffregen

18/04/2016

Mest læste i dag

Det var Marianne Fynbo Hansens kat, der opdagede og gjorde opmærksom på, at en blåmejse var fløjet ind i deres hjem. Den lille fugl havde sat sig til rette i husets udestue, men   den handlekraftige alsing, Marianne, gik i gang med at få den ubudne gæst ud i naturen igen.

Det skriver jv.dk.

- Den havde højst været derinde i et par minutter, og da jeg forsøgte at hjælpe den ud, ved at række en plastiklåg fra en spand frem mod den, hoppede den direkte ned på min hånd og op på min arm, fortæller Marianne Fynbo Hansen, der nussede og kælede med den tilsyneladende meget tamme blåmejse, inden den fløj ud igen, til jv.dk.

Læs også: Papegøjen står på bordet, mens hunden kigger på: Se så, når fuglen vender sig om

Marianne og hendes mor, der også var til stede, havde svært ved at tro på, at de havde set rigtig. I en fart fik Marianne hentet sin mobiltelefon og og optog endnu en kælen stund med den hyggesyge fugl, som sad på en krukke i haven.

Marianne har aldrig set blåmejsen før.

Siden videoen blev delt, har den gået sin sejrsgang på Facebook og YouTube.

- Det er en dejlig oplevelse, at dele med andre. Og det er sjovt, at se, hvor mange der synes godt om og deler opslaget. Det er blevet delt på Facebook i USA, forklarer Marianne Fynbo Hansen, der er meget glad for dyr. 

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: