Fuglsang tæt på Top 10: Al tid er kærkommen

Han hamrede ned i styret, da det stod klart, at Daniel Martin var den stærkeste på afslutningen af 9. etape i Tour de France.

Jakob Fuglsang var få meter fra at vinde sin største sejr i karrieren, og skuffelsen over at det ikke lykkedes var den overvejende, i minutterne efter.

Han brugte selv ordet indebrændt, men kunne trods alt glæde sig over, at han tog 20 sekunder ned til favoritfeltet, og at han avancerede til 12. pladsen i det samlede klassement.

- Som vi ser i dag, kan der hurtigt blive vendt op og ned på det hele. Det tid jeg tager i dag er vist i småtingsafdelingen, men det hjælper alt sammen. Jeg ved ikke, om der er andre, udover Richie Porte, der bliver sat. Al det tid jeg kan få er kærkomment, sagde Jakob Fuglsang.

Den stærke kørsel kommer dagen efter, at den danske holdkaptajn tabte tid til flere af konkurrenterne på løbets første bjergetape. Derfor var søndagens gode resultat opløftende for ham, og det viser, at formen er på plads.

- Det er svært at sige præcis, hvor jeg er, men jeg synes, jeg har det godt, og jeg føler mig godt kørende. Jeg havde frygtet dagens etape, for det går op og ned hele tiden.

Jeg føler, at jeg er, hvor jeg skal være, og hvor jeg havde håbet på at

være. Det kan man også se, når jeg kan være med i en finale som i dag, som anerkender, at Dan Martin var bedre end ham til sidst.

- Det var en stor chance, som jeg missede. Jeg vidste godt, at Dan Martin er hurtig, og Sedun (sportsdirektør, red) sagde også, at jeg skulle forsøge at komme først ind i det sidste sving, men han var ikke til at ryste af, og så var jeg bare ikke hurtig nok til sidst. 

Dagens Gossip