Fuld far måtte ikke gå ud og more sig, så gik han amok og gjorde noget helt forfærdeligt mod sin søn

Skrevet af Christina Ledertoug

16/06/2016

Mest læste i dag

Lee Merrett skal nu bruge de næste lange stykke tid bag tremmer, hvor han får masser af tid til at tænke over, hvorfor han slog sin kæreste 20 gange og derefter fortsatte sit vredesudbrud med at slå deres ni måneder gamle søn. Det skriver engelske Mirror.

Den lille engelske familie var på ferie på en campingplads i Dymchurch i Kent, og tilsyneladende blev faderen rasende over, at hans kæreste ikke ville lade ham tage ud og more sig i en spillehal.

Hun synes hellere, at familie skulle blive samlet og hygge sig. Men da Lee Merrett forinden næsten havde tømt en hel flaske whisky, endte det med et raserianfald af dimensioner.

Læs også: 9-årig pige dræbt ved Hjørring - mor er anholdt

Den meget fulde far tildelte sin kæreste ikke mindre en 20 slag i ansigtet og på kroppen, og da han var færdig med hende, sendte han en knytnæve af sted mod deres ni måneder gamle søn. Hvilket resulterede i, at sønnen fik et opsvulmet blåt øje.

Anklageren Scott Brady fortalte i Canterbury Crown Court , at Lee Merrett til sidst nikkede den forslåede kæreste en skalle, før hun kunne slippe væk.

- Det lykkedes hende at flygte fra campingvognen, hvorefter hun desperat bankede på dørene til andre campingvognen for at kunne tilkalde politiet, siger Scott Brady.

Lee  Merrett blev fængslet i 15 måneder for overgrebene, som dommeren Simon James beskrev som "utilgivelige, beskæmmende og feje”.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: