Fuld indbrudstyv uden kørekort stoppet med hash i bilen

Overskriften siger jo næsten det hele, da politiet i nat standsede en 30-årig mand i Kalundborg.

Lige over midnat kunne politiet nemlig anholde den 30-årige mand, der kommer fra Eskebjerg, og han havde tidligere på aftenen lavet indbrud i en villa på Eskebjerg Strandvej i Kalundborg.

Efter indbruddet så vidner en grå uindregistreret Mazda køre fra stedet. i første omgang lykkedes det ikke at fange tyven, men kl. 23.20 fik politiet en melding om at en grå Mazda var kørt ind i en hæk på Havnevej i Havnsø og at den derefter var kørt fra stedet.

Politipatruljer der kom til stedet, fik kort efter kontakt med den grå Mazda.

Bilen blev standset og føreren blev derefter anholdt.

Udover at have lavet et færdselsuheld, bliver den 30-årige sigtet for indbrud, kørsel i frakendelsestiden, spirituskørsel og besiddelse af hash.

Politiet overvejer nu om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

Dagens Gossip