Fuld julemand forarger forældre inden kanestyrt

En 51-årig mand, der sammen med en yngre kvinde kort før jul, var hyret til at sprede glæde og julestemning forklædt som julemanden i den polske by Ustrzykach Dolnych, der ligger på grænsen til Ukraine, var ifølge web.orange.co.uk så fulde, da de kørte gennem byen i en kane, at det vakte vrede blandt flere forældre.

De berusede julenisser vakte også så stor vrede på vejen, hvor de slingrede af sted, at en forbipasserende bil dyttede af dem, hvilket forårsagede, at hesten, der trak kanen, blev så bange, at den gik i panik, så kanen kørte galt.

Efter det uheldige styrt blev de to nisser kørt til hospitalet til observation for hjernerystelse, oplyser Orange News.

Politiet undersøger nu, om der skal indledes en sag mod de to fulde trafikanter.

»Teknisk set var de jo fulde, mens de førte et køretøj på vejen, så nu ser vi på, om vi skal rejse tiltale mod dem,« siger politiets talsmand Dorota Glazowska til Orange News.

Dagens Gossip

Dagens TV