Fuld mand faldt ned på togspor

Det kunne have været fatalt, men endte godt. For kort tid siden faldt en mand ned på et S-togspor på Valby Station. Men det lykkedes ham selv at komme væk fra sporet kort før toget ankom.

Det skriver ekstrabladet.dk.

Som konsekvens af mandens fald blev togdriften indstillet. Samtidig blev politiet alarmeret.

- Han færdes på perron 5 i beruset tilstand og dratter ned på skinnerne. Heldigvis lykkedes det for ham ved egen hjælp at komme tilbage på perronen lige inden toget ankommer, siger vagtchefen hos Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Ifølge ekstrabladet.dk kom manden ikke være til skade end enkelte knubs. Småskader, som han nu er blevet kørt til hospitalet for at få tjekket.

Togføreren fik sig efterfølgende en snak med politiet for at sikre, at også han var okay, skriver ekstrabladet.dk.

Dagens Gossip

Dagens TV