Fuld mand spiser cement - han troede, at det var mad

Skrevet af Ane Sørensen

19/06/2015

Mest læste i dag

En fuld mand blev indlagt efter at have spist våd cement.

Kinesisk politi har fortalt, at de for nylig fik et opkald om en mand, som var set med hånden i en spand fuld af cement i den kinesiske by Nanjing.

Da politiet nåede frem, forklarede manden ifølge Jiangsu TV News, at han var blevet sulten efter en aften i byen.

Manden var på vej hjem, da han fik øje på spanden - han hævder, at han troede, at det var sesam pasta.

Da politiet nåede frem, havde han spist 250 gram cement.

Manden blev bragt på hospitalet, hvor han fik en udpumpning. Ifølge lægerne skulle han komme sig helt, takket være politiets hurtige handlen.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: