Fuld mor faldt i søvn: Baby død under amning

Skrevet af Lotte Sørensen

04/11/2013

Mest læste i dag

Den 22-årige Yadina Indira Morales var ifølge politiet meget fuld, da hun ammede sin to måneder gamle datter i Hagerstown i den amerikanske stat Maryland. Hun faldt i søvn ovenpå datteren, der blev fundet livløs under moderen lørdag morgen. Det skriver Huffington Post.

Hvor længe hun har sovet ovenpå babyen vides ikke.

Læs også: Politiet smadrer baby mod jorden

Barnet var gået bort, da det nåede til hospitalet, men dødsårsagen er endnu ikke slået fast. Men mener dog, at barnet er blevet kvalt under sin mor.

Moderen er nu sigtet for blandt andet manddrab, børnemishandling og for at sætte barnet i fare.

Det er ikke første gang, at et barn er i fare i Yadina Indira Morales' hjem. Sidste år blev hendes i dag tre-årige datter udsat for vold af sin stedfar og kom på hospitalet med et brækket ribben.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med