Fuld og fartglad kvinde stoppet to gange på 50 minutter samme sted

Det var en patrulje fra Nordsjællands Politi, der i aftes stoppede den samme spiritbilist to gange på under en time.

Første gang var klokken 18.05, hvor patruljen lavede hastighedskontrol på Banevang, og her standsede en 45 årig kvinde.

Hun kørte for stærkt i en personbil, og samtidig vurderede betjentene, at hun var påvirket af spiritus.

Derfor blev hun alkometertestet, anholdt og indbragt til prøveudtagning.

Men klokken 18.55 så samme patrulje igen, at ovenstående personbil med samme fører kørte på samme strækning og igen med for høj hastighed,

Derfor blev hun igen standset og straks igen anholdt og indbragt til prøveudtagning.

Denne gang fik hun ikke ombyttet sit kørekort til et midlertidigt, fortæller politiet i dag.

Dagens Gossip