Fuld spilletid til Højbjerg i Peps første kamp

Det var ventet med spænding, Pep Guardiolas første kamp i spidsen for Bundesliga- og Champions League-mestrene fra Bayern München.

Det skete lørdag aften i en traditionel velgørenhedskamp, hvor Bayern vandt 15-1 mod et udvalgt hold, som en af klubbens fanklubber, Wildenau, havde udvalgt.

Og foran 11.000 tilskuere tog Pep Guardiola under stor mediebevågenhed plads på bænken, mens 17-årige Pierre-Emile Højbjerg kunne gå på banen i den allerførste Bayern-startopstilling fra den tidligere Barcelona-træner i en kamp, der blev liveopdateret fra hos adskillige tyske medier, bl.a. Bild.

Spanieren havde taget 21 spillere med til opgøret, og i anden halvleg skiftede Guardiola hele holdet ud - undtagen Pierre-Emile Højbjerg, som altså var den eneste på Bayerns hold, der fik fulde 90 minutter.

Det var naturligvis ikke et Bayern-mandskab i fuld styrke, men det var dog alligevel med spillere som Neuer, Lahm, Ribery, Müller og Kroos på banen. Højbjerg spillede som den ene af to centrale midtbanespillere i Guardiolas 4-2-3-1-system.

Guardiola havde taget en del unge spillere med, heriblandt 19-årige Patrick Weihrauch, der scorede fire mål for Bayern; andre målscorere var bl.a. Franck Ribery, der scorede to gange, mens Müller og Kroos scorede et hvert.

Allerede søndag spiller Bayern Munchen en testkamp, som er mod TSV Regen.

Dagens Gossip

Dagens TV