Fuld svensker bag indbrud i Lidl-butik: Politiet fandt ham omgivet af chipsposer

Skrevet af Morten Larsen

19/09/2015

Dagens topnyheder

Trangen til at fråde chips var muligvis årsag til, at en 26-årig mand sent i går aftes brød ind i en Lidl-butik i den svenske by Hallsberg.

Butikkens alarmer gjorde, at politiet hurtigt kunne køre ud til discountbutikken, hvor de fandt den fulde indbrudstyv sove rusen ud på en palle med toiletpapir på.

Læs også: Lone var med til at tilbageholde indbrudstyv: Nu har sagen taget en drastisk ændring

Ordensmagten fandt flere poser med chips og krummer fra de små skiver af kartofler tæt på den sovende indbrudstyv. Intet tyder på, at tyven har stjålet noget at drikke til de salte chips.

- Alt tyder på, at han har spist chips før han faldt i søvn, fortæller politiets vagthavende Anders Wallin til mediet NA og forklarer, at den 26-årige mand har været for beruset til at blive afhørt.

Manden er dog anholdt og mistænkt for indbruddet hos dagligvarebutikken.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: