Fulde unge stjal cirkus-lamaen Serge

Skrevet af Lotte Sørensen

04/11/2013

Dagens topnyheder

Lamaen Serge blev stjålet i den franske by Bordeaux i onsdags under det, der må formodes at have været en særdeles våd bytur for fem unge mænd. Egentlig ville de have haft en zebra med sig, men den ville ikke rykke sig ud af flækken.

- Vi gik ind og legede med dyrene. Vi endte med at tage lamaen med os. Den gik med os, som en god hund ville have gjort, fortæller den ene af mændene, Mathieu, til den lokale tv-station BFM TV.

Læs også: Stiv pistolmand med hund ville ride 1000 kilometer til bryllup

De unge mænd tog billeder af lamaen og tog den også med på en sporvogn. Det fik dog en billetkontrollør til at smide den ud, og Serge blev bundet til en gadelygte. Herpå forlod drengene den.

De blev dog siden anholdt og afhørt af politiet.

Læs også: Mega brandert: Stangstiv tysker faldt i søvn på hest på vej hjem fra bytur

Siden er en støtteside for de fem mænd blevet oprettet på Facebook, som allerede har fået over 736.000 likes. Her er også direktøren i det cirkus, som Serge kom fra, også fan.

Lamaen Serge led ingen overlast og var i stand til at optræde i cirkusset dagen efter.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Se de sjove billeder fra Serges bytur herunder.