Fundet død blev dræbt

Drabet på den 57-årige førtidspensionist er angiveligt sket i tidsrummet fra lidt over 12 og til 13.30 i går, mandag.

Bt.dks udsendte talte mandag aften med nogle af de nærmeste naboer i opgangen til Jyllandsgade 28, hvor drabet har fundet sted, og ifølge naboerne havde en af de anholdte siddet sammen med den nu dræbte indtil klokken 12.10.

Da var der intet usædvanligt at spore, fortæller naboen, Jean Matthé til bt.dk.

Alarmcentralen blev kontaktet knap halvanden time senere, da ME kort forinden var fundet død i sin 2. sals lejlighed. De to mænd, som er sigtet for at stå bag knivdrabet, fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Kolding klokken 14.00 mandag.

Sydøstjyllands Politis anklager vil begære retshandlingen lukket for offentligheden af hensyn til efterforskningen.

Dagens Gossip