Fundet knivdræbt ved Sønderborg: Lettisk mand lå død i dagevis

Den 29-årige mand fra Letland, der i går blev fundet død i sin lejlighed i Ragebl ved Sønderborg, er blevet dræbt af adskillige knivstik og har været død siden onsdag eller torsdag i sidste uge. Det fortæller vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Bent Thuesen, til Dagens.dk

- Der er ingen tvivl om, at han er dræbt af knivstik. Helt hvor mange, ved vi ikke, siger han.

Det var en nabo, der i går omkring kl. 8 fandt manden død. Han undrede sig over, at døren til lejligheden havde stået på klem i flere dage.

Politiet er nu i gang med afhøre folk i området og den dræbte mands familie og venner.

Den 29-årige lette var kommet til Danmark for at arbejde og havde også studeret i en periode.

Politiet vil fortsat gerne høre fra vidner, der har set folk komme og gå fra lejligheden på Freltofte ved Ragebøl.

Dagens Gossip

Dagens TV