Fupmagere forsøger at få dig til at betale falske bøder

FDM advarer nu danskere på ferie i udlandet mod en ny metode, fupmagere har fundet på til at snyde folk for penge.

Kriminelle giver falske bøder til turisterne.

Det er især rejsende, som lejer en bil i udlandet, der skal være opmærksomme.

Læs også: Pas på når du tager på ferie: Så mange danskere bliver smittet med salmonella

”Vores norske søsterklub NAF har haft et par eksempler på medlemmer, der efter hjemkomsten fra deres ferie har fået en opkrævning på en hastighedsbøde via et inkassofirma. Bilerne har været lejet via et mindre biludlejningsselskab på Gran Canaria, og bøderne har vist sig at være falske,” siger jurist i FDM, Helle Brasch.

Læs også: Pas på: Pollenallergi bag rettet svarer til promille på 0,5

FDM har endnu ikke hørt om tilfælde, hvor danske rejsende er blevet snydt, men vil alligevel advare om risikoen.

Via sin spanske søsterklub RACE har FDM fået bekræftet fra det spanske politi, at bøderne er falske. Sagen er meldt til politiet.

Læs også: Sådan undgår du "turistmave" på sommerferien

FDM råder til, at man undersøger bødens ægthed, før man betaler, hvis man har fået en bøde på en udlandsrejse.

Det kan man gøre hos FDM’s rådgivning, som har en bødeoversigt over alle europæiske lande. Hvis bøden er væsentligt højere, kan det være tegn på, bøden er uægte.

Dagens Gossip