Fynbo anholdt: Ville skære sin kone i halsen

En ældre fynsk mand sigtes for at ville dræbe sin hustru ved at skære hende i halsen.

Den 69-årige er blevet anholdt tirsdag formiddag, og Fyns Politi vil nu kræve manden varetægtsfængslet.

Den farlige vold er sket tirsdag morgen i parrets hjem i Veflinge på det nordlige Fyn.

Det var manden selv, der ringede til 112, og han blev anholdt uden dramatik, oplyser politiet.

En ambulance bragte offeret, der er jævnaldrende med den anholdte, til behandling på hospitalet.

En dommer i Odense skal onsdag formiddag afgøre, om den 69-årige skal fængsles.

/ritzau/

 

Dagens Gossip

Dagens TV