Fynbo kørte med promille på 2,5 på motorvejen ved Fredericia

En 46-årig mand fra Odense er sigtet for spirituskørsel efter han i aftes ved 21-tiden kørte meget slingrende på den østjyske motorvej E45 ved Fredericia.

Det var en bagvedkørende bilist, der kontaktede politiet og fortalte at manden kørte meget usikkert og slingrende på motorvejen.

Politiet kom til stedet og fik standset manden. Da manden blæste i alkometret viste promillen 2,5.

- Så den har været rigtig høj, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Duus, til dagens.dk.

Dagens Gossip