Fynboerne giver gavekort i julegave

Fynboere skal ikke regne med bløde gaver under juletræet. På Fyn giver man nemlig hinanden gavekort til jul, skriver TV2 Fyn.

I Rosengårdcentret i Odense er salget fordoblet i løbet af fem år. I Magasin i Odense er julesalget af gavekort så stort, at de har lavet en særlig stand, som kun sælger gavekort.

Ingen af de to vil oplyse hvor meget de sælger for, men et drejer sig om adskillige millioner.

Forbrugerrådet advarer

Men gavekort er en dårlig idé, mener Forbrugerrådet.

Tendensen er nemlig, at mange glemmer at bruge gavekortet og dermed bliver pengene i butikkernes kasse. Det anslås at gavekort for flere milliarder kroner aldrig bliver indløst.

Forbrugerrådet anbefaler, at hvis man ikke vil købe gaver, så skal man give kontanter.

Dagens Gossip

Dagens TV